Kranservice

Kranservice for alle fabrikaterTraversservice_S-series

Vi tilbyder kranservice og kraneftersyn både af eget fabrikat og andre mærker på markedet. Ved at vælge os som servicepartner får I løbende adgang til et komplet udvalg af reservedele, dygtige serviceteknikere og et team, der arbejder målrettet og proaktivt på at give jer løftesystemer, som er velservicerede, sikre og fuldt fungerende. I er velkomne til at kontakte os for yderligere information om, hvordan vi kan hjælpe jer med traversservice.

 

Som en af markedets førende virksomheder inden for traverssystemer, kraner, hejseværker og løfteudstyr ved vi, hvad der skal til for at disse kan fungere fejlfrit og sikkert gennem længere tid. Vores serviceafdeling er klar til at hjælpe jer, uanset om I har akut behov for hjælp med kort varsel, eller er interesserede i en løbende serviceaftale om traversservice.

Kraneftersyn: Løbende vedligehold og punktindsatser

Arbejde med traverser kræver naturligvis et højt sikkerhedsniveau. Det er tungt gods, der håndteres, og derfor stilles der meget høje krav til, at samtlige dele er i god stand, og at udstyret vedligeholdes løbende.

 

Ved at indgå en serviceaftale kan I trygt stole på, at jeres udstyr inspiceres regelmæssigt, og vedligeholdes løbende med fokus på udstyrets samlede livscyklus. Såfremt en uventet hændelse forekommer, kan vi naturligvis rykke ud med kort varsel for at løse jeres problemer, så produktionen ikke går i stå.

 

Forebyggende arbejde betaler sig. Ved at stole på vores kraneksperter kan i få hjælp i form af kraneftersyn, risikovurdering, tekniske undersøgelser og processer til systematisk forbedring af både produktiviteten og sikkerheden på arbejdspladsen. Regelmæssige inspektioner og forebyggende tiltag er de bedste midler til at opretholde dette. Vi tilbyder sågar forebyggende vedligehold med det formål at forudse eventuelle fremtidige udfordringer og imødegå disse på forhånd.

 

Traversservice Traversservice
 

Derfor kan I stole på os angående kran service

Vi er en af de ret få aktører på markedet, der tilbyder helhedsløsninger til alle eksisterende fabrikater, inklusiv mulighed for fremstilling af specialtilpassede reservedele i tilfælde, hvor en komponent ikke kan fås direkte hos producenten. Dette er særligt relevant, når det handler om traverser, kraner, hejseværker med mere af ældre dato. Det behøver ikke at betyde, at et helt anlæg skal udskiftes, men vi forsøger altid at finde en løsning, hvor vi reparerer det, som er muligt, og udskifter eller opgraderer de dele, som har behov for modernisering for at opfylde aktuelle sikkerhedskrav – naturligvis altid i samråd med vores kunder.

 

I kraft af vores mangeårige og brede erfaring med forskellige typer og fabrikater af traverser kan vi hurtigt fejlsøge og løse jeres problemer, uanset om det drejer sig om problemstillinger vedrørende elektronik og styring eller rent mekaniske fejl eller skader.

 

Hvis vi ser et behov for modernisering eller udskiftning af udstyr, giver vi jer et forslag til den bedst mulige løsning med henblik på et system med god økonomi og holdbarhed. I er velkomne til at konsultere os, når I konstaterer et behov for kran service, modernisering eller udvælgelse af nyt udstyr til en given arbejdsplads.

 

Ved opgradering af traverser og andet løftegrej samt ansættelse af nyt betjeningspersonale kan vi tilbyde traversuddannelse for at sikre, at personalet er kompetent til at betjene udstyret korrekt, og kan anvende sikre arbejdsmetoder.

 

I kan læse mere om vores metoder og tilgængelige pakkeløsninger inden for kranvedligehold på vores serviceside.